Såning

Såning


Vi sår med en Cameleon rad-såmaskine, som også kan radrense med kamerastyring.


Kassen fylder vi med teleskoplæsser.


Maskinen er vældig kraftig og kan så i alt slags jord, men den laver slet ikke noget jordbearbejdning, så såbed skal vi lave på gammeldags manér.


Det passer perfekt til økologisk jordbrug, fordi vi kan bruge teknik med at lave falsk såbed: Vi pløjer, harver 1. gang, og lader marken ligge i 14 dage, mens ukrudt spirer frem.

Derefter harver vi igen lige før såning, og vi kan så i et rimelig rent såbed. Kornet kan bedre konkurrere med ukrudt, når vi har fjernet 1. generation af fremspiret ukrudt!


Vi laver såbed med en Kverneland forårsharve. Vi har mange sten, og har altid stengrab foran på traktoren.

Kverneland harven inden den blev brugt første gang!


Såning med Cameleon på 8. m. Cameleon kræver ikke ret stor traktor, da den ikke bearbejder jorden - her kører vi med Fendt 412 med 120 hk.

Godt såbed, hvor det smuldrer og støver.